Solbakken advarer trods sejr: De skal bare lave et mål
Solbakken advarer trods sejr: De skal bare lave et mål Foto: POLFOTO/Aleksandar Djorovic
POLFOTO/Aleksandar Djorovic
FC København tog en 1-0-sejr med hjem fra Tjekkiet, men Ståle Solbakken føler sig ikke sikker på samlet sejr.
Især i første halvleg af Europa League-kvalifikationskampen ude mod FK Jablonec havde FC København svært ved at få gang i spillet, og et par store brølere i forsvaret gav tjekkerne gode muligheder.
Det lykkedes københavnerne at få bedre styr på spillet efter pausen, og et drømmemål fra Benjamin Verbic sikrede FCK en vigtig 1-0-sejr inden returkampen på hjemmebane.
Men der skal ikke meget til, før drømmeresultatet kan blive ligegyldigt.
- Det er ikke forbi. Det er et godt resultat, men de (FK Jablonec, red.) skal bare score ét mål i returkampen, lyder det fra FCK-manager Ståle Solbakken til 3+ efter kampen onsdag.
- Det er et godt hold, som har mange gode individualister.
Nordmanden kunne se sit hold rette op på indsatsen i de sidste 45 minutter, men han kræver en mere jævn og helstøbt indsats i returopgøret, hvis den samlede sejr skal køres sikkert hjem.
- Jeg er meget tilfreds, men vi smider for mange bolde væk i første halvleg. Det skal vi rette op på, siger Ståle Solbakken.
Til returkampen torsdag i næste uge må tjekkerne undvære Stanislav Tecl, der fik rødt kort for en grim stempling på Ludwig Augustinsson.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde