FC Københavns udskiftningsspillere kan se frem til en del mere spilletid i de kommende måneder. Med kampen mod Brøndby vel overstået er FCK-træner Ståle Solbakken parat til at begynde den store rotation på sit hold.
- Vi går ind i en fase med rigtig mange vigtige kampe, og det bliver en balancegang. Jeg kommer nok til at rotere og også mere end den ene rotation, der var i dag, siger Ståle Solbakken med henvisning til Christian Bolanõs, der afløste Martin Vingaard i startopstillingen.
FC København skal inden vinterpausen spille fem Champions League-kampe ved siden af Superliga-programmet.
- I dag kunne jeg mærke, at spillerne var trætte oven på kampen mod Rubin Kazan. Vi spillede godt i en halv time, men resten af kampen var jeg ikke tilfreds med, siger Solbakken om hans spilleres indsats i 2-0-sejren over Brøndby.
Rotationen skal sikre, at der er friske spillere på holdet, og han føler, at hans trup er bred nok til at kunne klare rotationen.
- Vi er lidt smalle i angrebet, men ellers føler jeg, at bredden på holdet er fin, siger Solbakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde