Når Panathinaikos onsdag tager imod FC København i Champions League, så skal grækerne ikke forvente, at danskerne vil stå defensivt og forsvare det ene point.
FCK's træner Ståle Solbakken mener godt, at københavnerne kan hamle op med grækerne.
- Vi glæder os rigtig meget og har stor tro på, at vi kan levere en rigtig stor præstation. Vi ved, hvad der venter os. Vi skal klare at spille med mod Panathinaikos, siger Ståle Solbakken.
- Jeg regner med, at vi chancemæssigt og taktisk vil have kontrol med kampen, siger Ståle Solbakken.
FCK-træneren gættede forud for den første kamp i gruppespillet hjemme mod Rubin Kazan på, at FCK ville vinde kampen med 1-0. Det kom til at holde stik, men nordmanden holder sit bud på kampen mod grækerne for sig selv denne gang.
- Jeg vil ikke gætte på resultatet, men jeg tror, at det bliver en rigtig god fodboldkamp. Jeg har gode forhåbninger. Og jeg ser ingen grund til, at vi ikke kan byde Panathinaikos op til dans, fastslår Ståle Solbakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned