Solbakken dropper Bolaños mod Sønderjyske
Det ligner en tendens, at FC Københavns træner, Ståle Solbakken, dropper Cristian Bolaños, Kris Stadsgaard og Marvin Pourie til søndagens superligakamp mod Sønderjyske.
Cristian Bolaños blev skiftet ind i kampen mod Real Madrid i Champions League forleden, men noget kunne tyde på, at Rurik Gislason har erobret pladsen på højrekanten fra Cristian Bolaños.
Sidstnævnte var med i startopstillingen i nederlaget mod Brøndby i sidste uge, men islændingen Gislason overtog pladsen fra anden halvlegs begyndelse. Mod Real Madrid gav han den ikke fra sig.
Stadsgaard og Pourie var med på turen til Madrid, men kom ikke på banen. Duoen fik heller ikke spilletid mod Brøndby.
Mesterholdet må til kampen mod Sønderjyske i Parken desuden undvære venstrebacken Pierre Bengtsson, som mangler på grund af karantæne.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker