Solbakken er begejstret over Bolanos' VM-spil
For FCK-fans, der fulgte Christian Bolanos uge efter uge i de sidste par sæsoner, kan det være svært at genkende den spiller, der brillerede i Costa Ricas overraskende 3-1-sejr over Uruguay i lørdags.
Også FC Københavns træner, Ståle Solbakken, bed mærke i, at VM-udgaven af Bolanos er væsentlig forskellig fra den spiller, der havde svært ved at finde den gamle storform i FCK-trøjen.
- Jeg så ham mod Uruguay, og der slog han vel 10 dødbolde helt perfekt. Jeg er sikker på, at Brian Riemer (FCK's assistenttræner, red.) er chokeret over den statistik, efter at vi har set hans dødbolde i FCK det sidste års tid, lyder det med et smil fra Ståle Solbakken.
Bolanos havde indledningsvis stor succes som teknisk begavet kantspiller, da han blev hentet til FC København i 2010.
Men efter ansættelsen af Ariël Jacobs som cheftræner i hovedstadsklubben, blev Bolanos' rolle mindre og mindre, og heller ikke da Jacobs blev fyret, genfandt han tidligere styrke.
Først i sidste sæsons sidste kampe begyndte costaricaneren at ligne sig selv.
- Bolanos vågnede, da han i slutningen af sæsonen så på kalenderen, at VM nærmede sig, siger Ståle Solbakken om den nu forhenværende FCK-spiller.
Efter den imponerende start kan Costa Rica gøre sig reelle forhåbninger om at besætte en af de to øverste pladser i det, der ellers er blevet kaldt "dødens gruppe".
Fredag aften klokken 18 dansk tid kommer holdet dog på den formentlig sværeste opgave i gruppe D, når Italien er modstanderen på Arena Pernambuco i Recife.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie