I Solbakkens tidligere klub FC København afvises det, at Solbakken er et aktuelt emne som ny træner, hvis han skulle blive fyret i FC Köln.
- Ståle har rigeligt at koncentrere sig om dernede. Og vi har et fodboldhold, der skal klare sig, og som ikke skal begynde at tænke i alle mulige scenarier.
- Så vi har ingen overvejelser eller tanker i den retning, siger FCK's træner og sportsdirektør, Carsten V. Jensen.
FCK vandt søndag 3-1 på udebane over Lyngby, og det skabte også lidt ro om Carsten V. Jensens dobbeltrolle i FCK.
- Lige nu har FCK den bedst egnede træner.
- Der er ikke sat nogen bagkant på min rolle. Det kan være, det udvikler sig perfekt, det ved man aldrig, forklarer Carsten V. Jensen.
FCK-træneren snakker ofte med Ståle Solbakken, som var en stor succes i FCK, inden nordmanden skiftede til FC Köln sidste sommer.
- Vi taler jævnligt sammen, men det gør vi, fordi vi deler opfattelse af mange forskellige ting og gerne vil dele dem med hinanden,
- Men der er to situationer. Der er en i København og åbenlyst en i Köln. Jeg tror, Ståle har nok at gøre der. Og vi har rigeligt at gøre med vores eget, fastslår Carsten V. Jensen.
FCK fører Superligaen tre point foran FC Nordsjælland, som også vandt sin kamp søndag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde