FC København-træner Ståle Solbakken kalder den kommende modstander i Champions League-kvalifikationen, FK Mogren fra Montenegro, et stærkt defensivt hold.
Det offensive spil skal være i topform hos de danske fodboldmestre fra FC København, når holdet i næste uge træder ind i Champions League-turneringens anden kvalifikationsrunde, hvor montenegrinske FK Mogren er modstanderen.
FCK-træner Ståle Solbakken har bemærket, at især Mogrens forsvar står godt.
- De har nogle spændende spillere, og de spiller en noget anderledes form for fodbold, end vi er vant til. De kører en slags mand-mod-mand-forsvar, som er noget helt andet, end man ser i Danmark. De giver ikke mange chancer væk, de har en god keeper og et godt forsvar. Vi skal sørge for at lave en masse store bevægelser og hele tiden løbe ind i de rum, der bliver skabt, siger Solbakken til B.T.
Mogren spillede sig onsdag videre til mødet med FCK, da montenegrinerne besejrede Hibernians fra Malta med 4-0, hvilket gav holdet en samlet 6-0-sejr i turneringens første kvalifikationsrunde.
Første kamp mellem FCK og Mogren spilles på onsdag i Parken, mens der en uge senere er returopgør i Montenegro.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker