Solbakken giver Gregus endnu en europæisk chance
Ján Gregus har både spillet i rødt og fået rødt i denne sæson for FCK. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Jores Okore erstatter Mathias "Zanka" i forsvaret, og Ján Gregus får en ny chance på FCK's midtbane mod Ajax.
Den slovakiske midtbanespiller Ján Gregus er blevet udvist to gange i europæisk fodbold i denne sæson, men slovakken får en ny chance, når Ståle Solbakkens FC København-mandskab møder Ajax i Amsterdam torsdag aften.
Til den anden af to Europa League-ottendedelsfinaler er Gregus således placeret som højre midtbanespiller. Det fremgår af FC Københavns holdsopstilling.
På midtbanen spiller han ved siden af stamspillerne William Kvist, Uros Matic og Youssef Toutouh.
I forsvaret er det ganske som ventet Jores Okore, der overtager pladsen i det centrale forsvar på karantæneramte Mathias "Zanka" Jørgensens bekostning.
Ved siden af Okore spiller Erik Johansson, mens Ludwig Augustinsson og Peter Ankersen spiller på de to backpladser.
Helt i front spiller Andreas Cornelius og Federico Santander.
Hos hjemmeholdet er der to gange dansk islæt i form af landsholdsspillerne Kasper Dolberg og Lasse Schöne.
Sådan stiller FCK op til kampen mod Ajax (4-4-2):
Robin Olsen - Peter Ankersen, Jores Okore, Erik Johansson, Ludwig Augustinsson - Jan Gregus, William Kvist, Uros Matic, Youssef Toutouh - Andreas Cornelius, Federico Santander.
Sådan stiller Ajax op (4-3-3):
André Onana - Joël Veltman, Davinson Sanchez, Matthijs de Ligt, Nick Viergever - Donny van de Beek, Lasse Schöne, Hakim Ziyech - Bertrand Traore, Kasper Dolberg, Amin Younes.
Ajax-FC København begynder klokken 21.05.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned