Solbakken har respekt for Malmö inden gruppefinale
FCK's cheftræner, Ståle Solbakken, kunne torsdag aften se sit hold vinde med 1-0 over FC Lugano i Schweiz. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC København kan nøjes med uafgjort i sidste EL-gruppekamp mod Malmö, der torsdag slog Dynamo Kiev med 4-3.
FC København-manager Ståle Solbakken er imponeret over de svenske modstandere fra Malmö FF, der torsdag slog Dynamo Kiev hjemme med 4-3 i Europa League-gruppespillet.
- Jeg synes, det var meget stærkt af Malmö at slå Kiev i dag, for de har været rigtig gode i den ukrainske liga. Jeg er meget imponeret over, at Malmö klarede det, siger Solbakken til 6'eren.
Da FCK samtidig vandt med 1-0 over FC Lugano i Schweiz, kan københavnerne nøjes med uafgjort i den sidste spillerunde mod netop Malmö, mens svenskerne skal vinde, hvis klubben vil være helt sikker på avancement.
- Vi har to forskellige udgangspunkter til kampen - vi kan klare os med uafgjort, og de skal vinde. Samtidig skal vi spille mange kampe, og de har måske problemer, fordi der er mangel på kampe.
- Vi kan ikke spille efter uafgjort fra start, men der kan opstå en situation i kampen, hvor vi kan blive nødt til det, siger Solbakken.
Andreas Bjelland kalder torsdagens kamp mod FC Lugano "en typisk europæisk kamp".
- Jeg synes, vi spillede en fin omgang bold, også selv om vi i et nyt system lige skulle finde ud af, hvem der gjorde hvad. Men vi stod godt, og det er fuldt fortjent, at det er os, der vinder i dag, udtaler han til FCK's hjemmeside.
- Offensivt manglede vi måske lige den sidste pasning, og så var vi også uheldige i situationen, hvor vores to angribere presser, og hvor bolden springer op på overliggeren. Men det er en dejlig følelse at stå her og have vundet, og det er som sagt efter en typisk europæisk 1-0-sejr.
Kampen mod Malmö spilles i Parken 12. december. På samme tid skal Kiev møde Lugano, og her skal ukrainerne vinde, hvis de vil holde liv i håbet om avancement.
FCK fører gruppen med ni point, mens Malmö har otte point på andenpladsen, og Kiev er treer med seks point.
Lugano har udspillet sin chance i turneringen med to point inden sidste runde.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet