Natten mellem mandag og tirsdag var Miso Brecko og angiveligt flere andre af klubbens spillere på druk, og ifølge Bild talte Ståle Solbakken med meget store bogstaver ved onsdagens træning.
- Jeg er ingen børnehavetræner. Hvis I ønsker en sådan, så sig til, for så er der regler. Hvis ikke: I er voksne mennesker og bør vide, hvor grænserne går og straks bevise for mig, at I kan overholde dem og har disciplin.
- Ellers får det konsekvenser, lød Solbakkens salve mod truppens spillere ifølge tyske Bild.
Den tidligere FC København-træner gjorde det også klart, at en professionel fodboldspiller intet har at gøre i nattelivet ved halvfemtiden om morgenen, og det gælder uanset, om der er alkohol indblandet eller ej.
Miso Brecko havde angiveligt drukket sig til en promille på 1,6, og han var ifølge Bild ked af sin opførsel, da han onsdag foran hele truppen undskyldte sin dumhed.
- Jeg er ked af det. Jeg har skadet klubben og jer. Det sker aldrig igen, sagde han ifølge Bild til sine holdkammerater.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde