Solbakken om nedtur på Fyn: Svært at kritisere holdet
FC Københavns træner Ståle Solbakken og OBs Hallgrimur Jonasson, søndag i superligakampen på TREFOR Park i Odense. Foto: Ida Munch/POLFOTO
Ida Munch/POLFOTO
FCK tabte 0-1 i Odense på et uheldigt selvmål af forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen sent i kampen.
FC København forpassede tre vigtige point i mesterskabskampen, da holdet søndag tabte 0-1 til OB i Odense.
Det var et selvmål af FCK-midtstopperen Mathias "Zanka" Jørgensen, der efter 84 minutter afgjorde opgøret til fynsk fordel. Københavnerne sad ellers solidt på spil og chancer i store perioder af kampen.
Andreas Cornelius kom frem til flere hovedstødschancer, og det ærgrer FCK-angriberen, at han ikke fik puttet bolden i nettet.
- Det irriterer mig, at jeg ikke scorede på nogle af de chancer, jeg havde i første halvleg. Det blev sværere og sværere at nå frem til chancer, som kampen skred frem i takt med, at vi brændte.
Særligt er der én mulighed, angriberen husker.
- Der er en situation på forreste stolpe, hvor jeg bør trykke den ind. I stedet rammer jeg bolden uheldigt med ydersiden. Den skal jeg score på, siger Andreas Cornelius.
FCK-træner Ståle Solbakken ser positivt på sit mandskabs præstation trods nederlaget.
- Det er svært at kritisere spillerne efter sådan en kamp. Vi brændte utrolig mange chancer, men alle gjorde deres bedste. Vi skulle selvfølgelig have været foran i første halvleg.
- Vi havde mange fine indlæg og store chancer. Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius stod flere gange rigtigt i feltet, men vi manglede lige det sidste, siger Ståle Solbakken.
FCK møder i næste runde Brøndby i Telia Parken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned