Komplet nonsens. Langt ude. Helt urealistisk.
Sådan er reaktionerne hos FC Københavns spillere og træner Ståle Solbakken, efter at klubbens navn ifølge tyske medier er blevet nævnt i den omfattende sag om matchfixing i europæisk fodbold. Konkret skulle Champions League-kvalifikationskampene mod FK Mogren fra Montenegro og Apoel FC fra Cypern i sommer være under mistanke.
- Jeg tror, at alle, som så kampen og vores ansigter efter Apoel-kampen, vil vide, at det skulle være ret godt skuespil, hvis der skulle være noget i den påstand. Det er så langt ude, som noget kan være. Det er komplet nonsens, og det er ikke værd at bruge tid og kræfter på, siger træner Ståle Solbakken, som onsdag eftermiddag mødte pressen før torsdagens Europa League-kamp mod rumænske Cluj.
Mod Apoel FC led FCK et uventet og smerteligt nederlag, der kostede klubben anslået over 100 millioner kroner i indtægter fra Champions League-gruppespillet.
Ved sin side havde Ståle Solbakken anfører Hjalte Nørregaard, som også ryster på hovedet af beskyldningerne. Konkret adspurgt om de to kampe mod FK Mogren, som begge endte 6-0 til danskerne, siger Nørregaard:
- Vi var klart bedre end dem, især i kampen i Parken. Vi var klart bedre set over to kampe, og målscoren passer meget godt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker