Den nuværende succes for FC København i Superligaen og Champions League behøver ikke at betyde, at træner Ståle Solbakken i januars transfervindue må se nogle af sine profiler forlade københavnerne for at prøve kræfter med klubber i udlandet.
- Vi har ingen planer om at sælge spillere til januar. Derfor frygter jeg ikke, at vi skal tage afsked med profiler til vinter, siger Solbakken til B.T.
Skulle det alligevel ske, at FC København ikke kan afvise et stort beløb på en eller flere af sine spillere, så frygter Solbakken ikke, at holdet vil lide under det.
Nordmanden gør opmærksom på, at FC København tidligere har klaret sig, efter at profiler har forladt klubben. Han bruger svenskerne Marcus Allbäck og Tobias Linderoth som eksempler.
- Alle troede, at vi ville kollapse uden Allbäck og Linderoth, men da de blev solgt, klarede vi os alligevel, siger Solbakken, der altså understreger, at der ikke er planer om at sælge spillere.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie