Solbakken sætter Zornigers Brøndby-hold over Laudrups
FC København-træner Ståle Solbakken har mere ros til det Brøndby-hold, der havde Alexander Zorniger i spidsen, end nordmanden har til Brøndby-holdene under Michael Laudrup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brøndbys hold under Michael Laudrup modtager mindre ros fra Ståle Solbakken end Alexanders Zornigers hold.
Ståle Solbakken står i spidsen for FC København for 600. gang som cheftræner, når holdet søndag tager imod Brøndby i Superligaen.
Den 51-årige nordmand kan se tilbage på mange lokalderbyer mod ærkerivalen, men når han skal sætte ord på de forskellige Brøndby-hold, er der mest ros til Alexander Zornigers mandskab.
Hvis man skal tolke Solbakkens superlativer, så er der i hvert fald mere ros til Zornigers hold, end der er til eksempelvis Michael Laudrups mesterhold fra 2005.
- De kampe har altid haft en drivende effekt, og i min tid har vi mødt mange gode Brøndby-hold, siger Solbakken til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Et Laudrup-hold, som var vældig godt, og et Kent Nielsen-hold, som var vældig godt, og som vi kæmpede med mesterskabet om i 2009, og vi har mødt et formidabelt Zorniger-hold, og nu tror jeg, de er i færd med at bygge et nyt godt hold.
Tyske Zorniger stod blandt andet i spidsen for Brøndby, da holdet for to sæsoner siden var meget tæt på at vinde mesterskabet og undervejs slog FCK flere gange i samme sæson.
Det var FC Midtjylland, der i den sæson snuppede mesterskabet for snuden af Brøndby, som blandt andet dummede sig med et 2-2-resultat ude mod AC Horsens.
I sidste sæson gik det mindre godt for Brøndby, og Zorniger blev fyret. Nu er Niels Frederiksen i stedet ansat som Brøndby-træner.
- Det er selvfølgelig noget specielt. Det er den fedeste kamp i Danmark og den klart største kamp mellem de to klart største klubber, siger Solbakken.
Brøndby vandt senest mesterskabet i 2005, mens FCK er forsvarende mester.
FCK's kamp mod Brøndby spilles søndag klokken 11.45 i Parken.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker