Solbakken til Bendtner: Ring til mig
FC Københavns træner Ståle Solbakken mener, at han kan sætte skik på Nicklas Bendtner og få ham til at spille fodbold igen.
Det siger træneren til Ekstra Bladet i forbindelse med FC Københavns kamp mod Juventus i Torino onsdag aften.
- Nicklas Bendtner kender mekanismerne, og han er en klasseforward, når han er på sit bedste. Hvis han vil spille i FCK, så kan han bare ringe. Så kan han hurtigt komme til at spille for os, siger Solbakken til avisen.
Ifølge Ekstra Bladets reporter henvender nordmanden sig derefter til reporterens diktafon i noget, man må tolke som en åben invitation.
- Du kan bare ringe til mig, Nicklas!
Ordene fra Ståle Solbakken kommer efter, at det tirsdag kom frem, at den danske angriber, der kun får begrænset spilletid i Arsenal, igen er kommet i problemer med politiet efter en hærværksepisode i den bygning, han bor i.
Den episode er kun den seneste blandt mange, der har omhandlet Danmarks mest prominente angriber gennem de senere år.
Men Ståle Solbakken mener stadig, at han kan hjælpe Nicklas Bendtner.
- Jeg skal nok få sat orden på ham. Både på og udenfor banen.
FC København møder Juventus i Champions League onsdag aften. Begge hold har stadig mulighed for at gå videre til ottendedelsfinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde