Indsatsen blev godkendt af Ståle Solbakken, selv om FC København tabte 0-2 i åbningskampen i Europa League til rumænske CFR Cluj. FCK-træneren vurderer, at hans spillere stod godt på banen og med lidt held kunne have skabt et godt resultat.
- Jeg kan ikke kritisere holdet for indsatsen eller måden, som vi griber kampen an på. Vi erkender, at vi mangler det sidste. Og det gælder overalt på banen, fastslår Ståle Solbakken, da han evaluerer på nederlaget.
Ifølge nordmanden kunne københavnerne med lidt held have fået et godt resultat med fra den svære udekamp.
- De scorede til 1-0 på et unødvendigt frispark, og derefter har Cesar Santin en stor mulighed for at udligne på et hovedstød. Men han misser, og det kunne måske have gjort en forskel, forklarer Solbakken, der inden opgøret havde snakket om, at holdet skulle have genrejst den europæiske ære.
Efter nederlaget er FCK tvunget til at vinde sine hjemmekampe, hvis holdet skal gøre sig realistiske forhåbninger om avancement fra gruppespillet.
- Vi må vinde vores hjemmekampe. Det er nøglen i denne gruppe, og så må vi forsøge at få et point i en af udekampene, siger FCK-træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker