Solbakken udtager Bendtner til kamp i Hobro
Nicklas Bendtner kan søndag få sin debut i Superligaen (arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner kan få en jokerrolle som sen indskifter, når FC København søndag møder Hobro.
Angriberen Nicklas Bendtner kan søndag få sin officielle debut for FC København i Superligaen.
FCK-træner Ståle Solbakken har udtaget 18 spillere til søndagens udekamp mod Hobro, og den 31-årige angriber kan få en rolle som indskifter.
- Nicklas har trænet godt i ugen og vist en lille fremgang, så vi tager ham på bænken, så vi eventuelt kan sætte ham ind de sidste 10-15 minutter, hvis vi har brug for en frisk boksspiller, siger Solbakken til klubbens hjemmeside.
FCK hentede Bendtner i norske Rosenborg på transfervinduets sidste dag, efter at angriberne Jonas Wind og Dame N'Doye var blevet ramt af skader.
Det er dog et halvt år siden, at angriberen senest spillede en kamp på højeste niveau for Rosenborg.
Tidligere på ugen fik Nicklas Bendtner sine første spilleminutter i lang tid, da han spillede en halvleg i en reserveholdskamp mod Brøndby.
Søndagens opgør mellem Hobro og FC København spilles klokken 16.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde