Solbakken: Vi er klar til at reagere i transfervinduet
FC København-manager Ståle Solbakken håber på at holde på alle sine bedste spillere i januars transfervindue.
Det kan blive svært for FC København at holde på spillere som Daniel Amartey og Ludwig Augustinsson i januars transfervindue.
Men hvis københavnerklubben skulle sige farvel til en spiller eller to, så er manager Ståle Solbakken klar til at handle hurtigt.
- Der er stor interesse omkring nogle af vores spillere, og sådan er det. Det må vi leve med. Det er fordi, vi har handlet rigtigt ind, antager vi. Det viser, at mange vil have vores spillere efter kort tid i klubben.
- Akkurat nu er det vældig usikkert, hvad som sker. Vi er måske klar til at reagere, hvis vi skal, og hvis vi mister spillere, siger Solbakken.
FCK har allerede mulige afløsere på ønskelisten, hvis der kommer et tilbud ind på en spiller, som man ikke kan sige nej til.
Men det vil altid være usikkert, om en hurtig handel kan nå at lade sig gøre i slutningen af denne måneds transfervindue.
- Der er vældig kort tid, så det er sværere og altid mere hektisk. Jeg ved egentlig ikke så meget mere - andet end at vi kommer til at tage stilling til nogle ting, fordi vi har gode spillere, lyder det fra nordmanden.
Solbakken kan glæde sig over, at den nuværende trup har høstet en foreløbig førsteplads i Superligaen med 35 point efter de første 17 kampe.
- Som træner vil man gerne have lukket vinduet, men vi ved jo, at ting kan ske. Sådan er verden. Det skal hænge sammen på alle fronter, og så må vi se på resultatet, når vi er færdige, konstaterer han.
FCK indleder forårssæsonen med en hjemmekamp mod Esbjerg 28. februar.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde