Solid runde sender Madsen mod LPGA-toppen
Nanna Koerstz Madsen er med i topstriden i Toto Japan Classic. Foto: Jung Yeon-JE/Ritzau Scanpix
Nanna Koerstz Madsen ligger på en delt ottendeplads i Toto Japan Classic efter runde i seks slag under par.
Den danske golfspiller Nanna Koerstz Madsen er i spil til et godt resultat i LPGA-turneringen Toto Japan Classic.
Natten til fredag dansk tid leverede hun en fornem runde, der sendte hende op på en delt ottendeplads.
30-årige Madsen gik anden runde i seks slag under par efter at have lavet seks birdies og ingen bogeys på de 18 huller.
Madsen brugte 66 slag, hvilket kun blev overgået af tre konkurrenter på dagen.
Danskeren er i otte slag under par før de to sidste runder. Det er fem slag efter den førende japaner, Hana Wakimoto.
Turneringens præmiepulje lyder på to millioner dollar - knap 14 millioner kroner.
Nanna Koerstz Madsen blev i 2022 den første dansker til at vinde en LPGA-turnering, da hun strøg til tops i Honda LPGA Thailand.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker