Efter lørdagens træning i Molde blev der afholdt et pressemøde, hvor det blev bekræftet, at Solskjær var fløjet frem og tilbage fra Birmingham i et privatfly for at snakke med Aston Villas ledelse.
- Jeg har ikke fået nogle tilbud. Jeg leder ikke efter et nyt job, siger den 39-årige nordmand.
Solskjær returnerede til Norge sent fredag aften, hvor han fik at vide, at Moldes pengemand Kjell Inge Røkke ikke længere ville støtte klubben økonomisk efter Solskjærs forhandlinger med Aston Villa.
- Jeg skulle selvfølgelig have sørget for, at denne situation var undgået. Kommunikationen kunne sikkert have været bedre, og privatflyet burde jo være ankommet om morgenen og ikke om aftenen.
- Men der dukker ting op i livet og fodbolden, som man må tage stilling til undervejs. Jeg har kontrakt her i to år til, siger Solskjær.
Solskjær vandt sidste sæson det norske mesterskab med Molde, og holdet skal derfor forsøge at komme i Champions Leagues gruppespil efter sommerpausen. Men ambitionerne rækker også længere ud i verden.
- Jeg har ambitioner om at blive manager i Premier League på sigt. Dette var bare uforpligtende samtaler, men jeg er ikke på jagt efter et nyt job. Vi har udfordringer i Molde, og dem ser jeg frem til, siger Solskjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde