Solskjær efter endnu en United-sejr: Ikke min fortjeneste
Ole Gunnar Solskjærs tid som Manchester United-manager har indtil videre været en stor succes. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Den norske manager afviser, at det er hans skyld, at Manchester United har vundet 10 af de seneste 11 kampe.
Manchester United har været noget nær flyvende, siden Ole Gunnar Solskjær tog over som manager i slutningen af december.
Den engelske storklub har vundet 10 ud af de 11 kampe, hvor nordmanden har stået på sidelinjen.
Lørdag blev det til endnu en sejr, da Fulham blev besejret med 3-0 på udebane i Premier League.
Men det er ikke Solskjærs fortjeneste, at holdet har fundet vindermelodien. Det siger nordmanden selv efter lørdagens triumf.
- Det er ikke mig, der gør forskellen i klubben, men hele holdet. Vi har gjort det virkelig godt i de seneste 11 kampe, men det handler ikke om én person, siger Solskjær ifølge nyhedsbureauet AFP.
Manchester United har under nordmandens ledelse sat 25 point på tavlen i 9 Premier League-kampe. Til sammenligning fik holdet 26 point i 17 kampe under den foregående manager, José Mourinho.
Da Solskjær tog over efter Mourinho, havde United 11 point op til top-4. Med sejren over Fulham overhalede holdet Chelsea og indtager nu netop fjerdepladsen.
- Top-4 er stort. Der er mange kampe tilbage, men vi håber på at kunne blive i top-4. Vi må ikke bekymre os over, hvad andre hold gør, siger Ole Gunnar Solskjær.
De to franskmænd Paul Pogba og Anthony Martial stod for målene i 3-0-sejren over Fulham.
Pogba scorede Uniteds første og sidste mål, mens Martial gjorde det til 2-0 efter en imponerende dribletur, der blev indledt på banens midterlinje.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde