Solskjær efter ny sejr: Ingen troede på os i top-4
Manchester United og Ole Gunnar Solskjær (til højre) vandt på udebane over Crystal Palace og Roy Hodgson (til venstre) og holder trit med Chelsea og Leicester i kampen om Champions League-pladserne i Premier League Foto: Glyn Kirk/Reuters
Glyn Kirk/Reuters
Med to spillerunder igen ligger Manchester United lige bag Leicester i Premier League på dårligere målscore.
Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, slår tilbage mod kritikere efter sejren i Premier League mod Crystal Palace torsdag.
- Vi skal smile, fordi vi har fortjent det. I januar troede ingen på, at vi ville have en chance for at slutte i top-4, siger Solskjær efter sejren ifølge nyhedsbureauet AFP.
Med 62 point ligger klubben på femtepladsen bag Leicester i Premier League, der ligeledes har 62 point.
Over begge hold på en tredjeplads ligger Chelsea med 63 point.
Med kun to spillerunder tilbage i denne sæsons Premier League spidser det til for de tre hold, der alle går efter at slutte i top-4, som vil udløse billetter til næste sæsons Champions League.
- Det er kampe som denne, der betyder noget. Sådan er det hos Manchester United, man skal træde i karakter og vise sin personlighed, siger Solskjær.
United er ubesejret i de seneste 19 kampe.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde