Solskjær fører Manchester United til sejr i hjemmedebut
Ole Gunnar Solskjær har bragt humøret tilbage på Old Trafford. Onsdag førte han holdet til den anden sejr i træk efter sin midlertidige ansættelse. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Ole Gunnar Solskjær fik managerdebut på Old Trafford med 3-1 over Huddersfield, for hvem "Zanka" scorede.
Ole Gunnar Solskjær fik onsdag en resultatmæssig perfekt hjemmebanedebut som manager for Manchester United, da hans mandskab besejrede Huddersfield med 3-1.
Dermed har United vundet begge kampe, efter at nordmanden kom til.
Nemanja Matic bragte hjemmeholdet foran, da han let sendte en retur fra et reddet hovedstød over stregen efter 28 minutter.
For Huddersfield startede både Jonas Lössl, Mathias "Zanka" Jørgensen og Philip Billing, og sidstnævnte havde en afslutning i sidenettet tæt på pausefløjtet.
Også i anden halvleg bød gæsterne ind efter en scoring, men da Paul Pogba gjorde det til 2-0 efter et godt gennemspillet angreb i det 64. minut, kunne Ole Gunnar Solskjær gøre klar til at få endnu et af de mange rygklap og varme hilsner, som har fulgt ham, siden han afløste José Mourinho på managerposten.
Pogba fjernede nemlig al spænding efter 78 minutter, da han scorede til 3-0 på et langskud.
Mathias "Zanka" Jørgensen scorede Huddersfields trøstmål et minut før tid.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet