Solskjær må undvære angribere i gruppefinale
Edinson Cavani (hoppende i stribet trøje) er ikke med i tirsdagens gruppefinale i Champions League. Foto: Julian Finney/Ritzau Scanpix
Julian Finney/Ritzau Scanpix
Edinson Cavani og Anthony Martial er ikke med for Manchester United i tirsdagens udekamp mod RB Leipzig.
Når Manchester United tirsdag aften skal forsøge at spille sig videre fra gruppespillet i Champions League, bliver det uden to af holdets stærkeste offensive kort.
Således må manager Ole Gunnar Solskjær se bort fra både uruguyaneren Edinson Cavani og franskmanden Anthony Martial.
Begge døjer fortsat med de småskader, som de pådrog sig i lørdags, da United vandt med 3-1 ude over West Ham. Det skriver den engelske storklub på sin hjemmeside.
- Edinson og Anthony har små skader, og de er ikke klar til at være med på turen, siger Solskjær.
Før kampen er presset størst på hjemmeholdet.
Yussuf Poulsens klub er således tvunget til at vinde over Manchester United for at avancere til knockoutfasen, medmindre Paris Saint-Germain uventet taber hjemme til Istanbul Basaksehir - i så fald vil uafgjort være nok for Leipzig.
Da Leipzig og Manchester United mødtes i England 28. oktober, vandt United med 5-0.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker