Solskjær må undvære United-profiler i op til tre uger
Manchester United tabe i ugens løb til Paris Saint-Germain i Champions League. Det var Uniteds første nederlag med Ole Gunnar Solskjær som manager. (Arkivfoto) Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
Jesse Lingard og Anthony Martial går glip af Manchester Uniteds kampe mod Chelsea og Liverpool efter skader.
Manager Ole Gunnar Solskjær måtte indkassere et dyrt nederlag forleden til Paris Saint-Germain.
Opgøret i Champions League blev tabt 0-2, men det blev forværret af, at både Jesse Lingard og Anthony Martial måtte udgå af opgøret med skader.
Fredag satte nordmanden så ord på i forbindelse med et pressemøde, og han forventer, at profilerne er ude i nogle uger.
- Jeg tror, de vil være ude i to til tre uger, som det ser ud nu. Anthony og Jesse har gjort det virkelig godt for os. De er vitale spillere, siger Ole Gunnar Solskjær ifølge Reuters.
Han nævner Romelu Lukaku og Alexis Sánchez som spillere, der med andre forcer kan få muligheden for at vise deres kvaliteter frem.
Med skaderne går Lingard og Martial med stor sandsynlighed glip af Uniteds kommende to kampe.
Det gælder ottendedelsfinalen i FA Cuppen, hvor United møder Chelsea den kommende mandag, og de forventes heller ikke at være klar, når United tager imod Liverpool i Premier League 24. februar.
Solskjær nævner også, at det kan ende med at blive en mulighed for unge spillere som Angel Gomes eller Tahith Chong.
- Det er en chance for alle, som kommer til at spille. Det gælder uanset, om det er Alexis (Sanchez, red.), Romelu (Lukaku, red.) eller Angel (Gomes, red.).
- Vi har stadig muligheder i angrebet, men Angel og Chongy (Tahith Chong, red.) har trænet med hele ugen, så der er en stor mulighed for, at de bliver involveret, siger Solskjær.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned