Kasper Søndergaard har sværere ved at få bolden i mål ved dette EM end ved sidste års VM. Men i sejren over Sverige viste han med fire scoringer, at han for alvor er ved at stemple ind i turneringen.
Om sin egen og holdkammeraternes indsats siger Søndergaard:
- Den var fin nok. Jeg er fuldt ud tilfreds. Jeg synes, jeg bidrog med de ting, jeg kan. Og jeg synes egentlig, at alle kom ind og bidrog. Det er super fedt, at dem der ikke starter inde kommer ind og viser vilje og gejst.
I sejren over Sverige lagde han på karakteristisk vis op til flere scoringer fra højrefløjen, og det er et af de våben, der har fungeret godt.
- Jeg vil altid gerne vise endnu mere. Men jeg synes, det har været en fin turnering. Jeg ved godt, at jeg ikke har lavet så mange mål, men jeg har heller ikke haft så mange skud, som jeg plejer.
- Jeg har haft lidt sværere ved at komme til skud i år, og det kan jo godt skyldes, at modstanderne har været mere opmærksomme på mig. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men mod Sverige gik det fint, forklarer Søndergaard.
Danmark møder i fredagens semifinale Spanien, som bliver en gentagelse af sidste års VM-semifinale. Ved den lejlighed vandt Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned