For to måneder siden var Kasper Søndergaard selv i tvivl om, hvorvidt han ville være med på det danske trup ved håndbold VM i Sverige.
- Det var vel et eller andet sted mit held, at Mads Christiansen forstuvede sin finger i begyndelsen af december, så jeg fik chancen igen.
- Ellers havde jeg nok ikke stået her i dag, siger Søndergaard efter 39-30-sejren over Rumænien.
Med fem mål mod Rumænien og en flot indsats understregede Kolding-spilleren dog, at han er værd at satse på.
Her havde omtalte Mads Christiansen - hvis finger igen i øvrigt igen er i orden - ikke nogen god dag på højre back.
Først da Kasper Søndergaard fik chancen mod slutningen af første halvleg, fungerede den side af det danske angreb også.
- Det hænger vel mest sammen med, at vi gik på ydersiden af rumænerne i stedet for at trække ind over midten hver gang, hvor de store drenge stod, siger han.
Landstræner Ulrik Wilbek har ved flere lejligheder udtrykt sin tvivl i forhold til, om Kasper Søndergaard kan holde en hel slutrunde, efter at han i de seneste to forsøg har måttet udgå med en skade.
Men højrebacken vil nødigt kommentere på den vurdering eller snakke om sit helbred generelt.
- Jeg vil helst ikke snakke om skader, for så er det først, at de kommer. Men jeg har det fint lige nu, siger han med et smil
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde