Sønderjysk isprofil smider skøjterne og bliver sportschef
Kim Lykkeskov har været med til at vinde seks danske mesterskaber med Sønderjyske. Foto: Polfoto/Jan Korsgaard
Polfoto/Jan Korsgaard
Kim Lykkeskov stopper karrieren efter denne sæson og bliver ny sportschef i Sønderjyske.
Ishockeyklubben Sønderjyske har fundet sin nye sportschef, og valget er faldet på et særdeles velkendt ansigt.
Det bliver nemlig klublegenden Kim Lykkeskov, der efter afslutningen på denne sæson sætter sig i chefstolen, hvor han skal bruge den erfaring, han har samlet i mere end 800 førsteholdskampe for klubben.
- Kim Lykkeskov har i en årrække været synonym med ishockey og Sønderjyske.
- Han er ekstremt vellidt og bærer i alle sammenhænge bogstavelig talt vores værdier uden på trøjen, siger klubbens administrerende direktør, Klaus B. Rasmussen, i en pressemeddelelse.
Rasmussen har siden tidligere sportschef Søren Stockfishs død i 2015 dobbeltjobbet som både direktør og sportschef.
- Tiden er moden til, at jeg, billedligt talt, bliver sat på udskiftningsbænken, siger Klaus B. Rasmussen.
33-årige Kim Lykkeskov har været med til at vinde seks DM-titler og har opnået 68 landskampe for Danmark.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde