Sønderjyske afklapser nordjyske ispirater i målfest
Der var målfest i Metal Ligaen fredag aften, hvor det ikke bare var i Aalborg, at målene væltede ind. Rungsted uddelte også prygl til topholdet Frederikshavn, der blev slået 6-1. På billedet jubler nordsjællænderne over en af scoringerne. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates kom aldrig i gang mod Sønderjyske, der kunne rejse hjem med en klar sejr.
Forspringet i toppen af Metal Ligaen er fortsat komfortabelt, men ishockeyspillerne i Aalborg Pirates har tilsyneladende mistet pusten en smule efter et forrygende efterår.
Fredag aften tabte nordjyderne foran eget publikum klart med 3-6 til et afklaret og stærkt spillende Sønderjyske-mandskab, der rykker op på andenpladsen 16 point efter aalborgenserne.
Nederlaget er Aalborgs fjerde i de seneste fem kampe, men hvor de tre øvrige er kommet efter overtid, var der denne gang ingen spænding om udfaldet.
Sønderjyderne sad nemlig på opgøret, fra det øjeblik hvor Aalborg-backen Lasse Bo Knudsen efter mindre end to minutters spil forærede pucken til Martin Eskildsen, som let kunne bringe gæsterne i front.
Sønderjyske virkede både friskere og mere aggressive end guldfavoritterne, der måske er i gang med at trække luft ind inden slutspillet, der begynder i næste måned.
Det stod 4-1 efter anden periode, og gæsterne kom også i kampens sidste tredjedel lovlig let til scoringerne.
Mads O. Lund gjorde det til 5-1, da sønderjyderne trods en mand i udvisningsboksen pludselig kom i overtal i Aalborgs forsvarszone.
Kort efter var der igen panik i den nordjyske defensiv, og landsholdskeeper George Sørensen endte med at puffe pucken lige ud i staven på Daniel Madsen, som øgede til 6-1.
Aalborg fik reduceret et par gange, hvilket blot bidrog til den målfest, som fredagens runde endte som.
Der var hele 11 scoringer i Odense, hvor det lokale bundhold vandt 7-4 over Esbjerg. Samtidig fik Frederikshavn slemme prygl i Rungsted, som foran eget publikum vandt hele 6-1.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker