Sønderjyske afværger nederlag i tæt topduel
Sønderjyske var bagud 1-3, men sejrede efter forlængelse hjemme over Frederikshavn White Hawks.
Frederikshavn White Hawks så ud til at være på vej mod en sejr i fredagens topkamp i Metal Ligaen i ishockey, men til sidst lykkedes det for Sønderjyskes regerende mestre at vinde 4-3 efter forlængelse.
Gæsterne førte 3-1 i anden periode, og med lidt over to minutter tilbage af tredje periode var Frederikshavn fortsat foran med et enkelt mål.
Så udlignede Tyler Gotto til 3-3 for Sønderjyske, og i forlængelsen slog Thomas Spelling til med sejrsmålet. Det var hans anden scoring i kampen.
Med sejren og de to point fører Sønderjyske Metal Ligaen med 35 point for 14 kampe.
Frederikshavn, der fik et enkelt point ud af at komme i forlængelse, har 29 point på andenpladsen.
Bundproppen, Herlev Eagles, fik sæsonens anden sejr, da det blev til en sejr på 4-2 hjemme over Herning Blue Fox.
Esbjerg Energy vandt 4-1 hjemme over Gentofte Stars, mens Rødovre Mighty Bulls efter straffeslag sejrede 5-4 ude over Odense Bulldogs.
Der måtte 16 straffeslag til, før kampen var afgjort, og kun Rødovre formåede at score en enkelt gang på holdets ottende forsøg.
Aalborg Pirates formåede ikke at score i hjemmekampen mod Rungsted Ishockey, der vandt 1-0.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned