Sønderjyske-boss: Kigger både opad og nedad i tabellen
Sportschefen i Sønderjyske ser optimistisk på muligheden for overlevelse efter sejren over FC Vestsjælland.
På denne tid af året har man i de seneste sæsoner set et Sønderjyske-hold kæmpe for overlevelse i Alka Superligaen. Den dårlige vane ser holdet nu ud til at bryde, da det efter to sejre ud af to mulige i forårssæsonen ligger på en femteplads.
Selvom fodboldklubben har 11 point ned til FC Vestsjælland under nedrykningsstregen, så føler sportschefen i Sønderjyske, Hans Jørgen Haysen, ikke, at overlevelsen er sikret, men erkender, at det ser fornuftigt ud for sønderjyderne.
- Der er stadig mange point at spille om og meget kan ske, men vi skal heller ikke være dumme og sige, at sejren over FC Vestsjælland ikke hjalp meget på vores chancer for overlevelse, siger Haysen.
Sportschefen slår fast, at det vigtigste er at ende over nedrykningsstregen, men udelukker ikke, at man samtidig godt kan tillade sig at kigge opad i tabellen.
- Nedrykningsstregen er det vigtigste for os, og den skal vi hele tiden forholde os realistisk til. Men når vi præsterer, som vi gør, så kigger vi da også opad i tabellen. Jeg synes ikke, der er noget i vejen for at kigge begge veje, siger han.
Sønderjyske er sammen med førerholdet FC Midtjylland det eneste hold, der kun har tabt tre kampe i denne superligasæson, og Haysen peger på kontinuiteten som en af grundene til de gode resultater.
- Vi fik hentet nogle gode spillere ind sidste sommer, og det har vist sig, at de, vi har valgt at satse på, har været de rigtige.
- Så i stedet for at hente en masse spillere ind i vinter så har vi udviklet på den trup, der i forvejen var spillet sammen, og det tror jeg har givet den kontinuitet, som vi nu nyder godt af, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned