Sønderjyske dukker bundprop og tager andenpladsen
Sønderjyske er toer i Metal Ligaen og har samme pointantal som duksen Herning Blue Fox. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Efter en skarp anden periode slog Sønderjyske på egen is bundproppen Rødovre med 5-2.
Sønderjyske dukkede mandag bundproppen Rødovre Mighty Bulls 5-2 og spillede sig op på andenpladsen i Metal Ligaen.
Det er Rødovres 13. nederlag efter 14 runder i den nye sæson. Og det er 13. gang i træk, at holdet taber en udekamp mod Sønderjyske.
Af samme årsag er Rødovre isoleret på sidstepladsen med blot fire point.
Sønderjyske har ligesom duksen Herning Blue Fox 32 point i toppen, men holdet har dog spillet en kamp mere og matcher ikke helt midtjydernes målscore.
Efter en rodet, chancefattig og målløs første periode, kom der gang i løjerne i anden periode, hvor Sønderjyske lynede fire gange og bragte sig på sikker sejrskurs efter blandt andet to scoringer og en assist fra Valdemar Ahlberg.
Rødovre var ikke helt knækket og fik reduceret inden en jævnbyrdig fjerde periode, hvor holdet viste god moral og undgik samme snitter som i fredagens 2-9-afklapsning mod Odense.
Måns Hansson reducerede igen for udeholdet, inden Sønderjyske lukkede til 5-2 i slutminutterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker