Sønderjyske får skovlen under de danske ishockeymestre
Sønderjyske er nummer fire i Metal Ligaen efter sin sejr over Aalborg. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Efter overtid lykkedes det Sønderjyske at komme fra Aalborg med en 2-1-sejr i Metal Ligaen.
Aalborg Pirates har været vant til at vinde i denne sæson, men nu har de danske ishockeymestre tabt to ud af de seneste tre kampe.
Tirsdag tabte nordjyderne efter overtid med 1-2 til Sønderjyske, som var på besøg i Aalborg.
Svenske Villiam Haag havde den afgørende stav på pucken, da han med halvandet minut tilbage af overtiden tog chancen med et slagskud i powerplay.
Pucken drønede hele vejen i nettet og sikrede sønderjyderne sejren.
Det var også Sønderjyske, der åbnede målscoringen i tirsdagens ishockeydyst. Det skete i anden periode efter et kontrastød.
Pucken bevægede sig i trin fra venstre mod højre side af banen, og til sidst skøjtede William Pelletier sig frem i en helt fri position og scorede til 1-0.
Aalborg udlignede i tredje periode, da Matt Salhany fik lov at spadsere upresset frem til Sønderjyske-målet i venstre side af banen.
Ingen gik til ham, og så krøllede han pucken forbi Sønderjyske-keeperen.
Dermed skulle det afgøres i overtid, hvor Sønderjyske var stærkest. Det var blot tredje gang i sæsonen, at Aalborg tabte i Metal Ligaen.
Nordjyderne fører dog suverænt ligaen med otte point ned til Herning Blue Fox på andenpladsen. Sønderjyske er på fjerdepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker