Sønderjyske fik ram på de danske ismestre
Ishockeyklubben Herning må glæde sig til udsigten over at blive forstærket midlertidigt med NHL-stjernen Peter Regin. For fredag aften tabte de forsvarende danske mestre med 1-3 til Sønderjyske.
Kun nogle praktiske ting adskiller Herning fra at få Peter Regin hjem til Danmark at spille, mens lønkonflikten i den nordamerikanske liga NHL er i gang.
Sønderjyske bragte sig foran 1-0 i første periode, da Patrick Asselin scorede efter 14 minutters spil.
I anden periode var sønderjyderne også bedst, og den periode blev ligeledes vundet med et mål af udeholdet, som dermed var foran med to mål - stillingen var 1-3 til Sønderjyske.
Herning fik kun bragt lidt spænding ind i kampen, da Olafur Gunnarson reducerede til 1-2 i midten af anden periode. I tredje periode blev der slet ikke scoret nogen mål.
Der var mere spænding om resultatet, da Odense tog imod Frederikshavn. Jyderne vandt godt nok de to første perioder med hver 1-0, men bagud med to mål tog fynboerne sig sammen i tredje periode.
I begyndelsen af tredje periode reducerede hjemmeholdets Mathias Thinnesen til 1-2, men Frederikshavn svarede igen med endnu et mål til 3-1-føring.
Odenses Maxime Lacroix reducerede igen, men tættere end 2-3 kom fynboerne aldrig på en udligning.
Copenhagen Hockey var på besøg i Aalborg, hvor nordjyderne snuppede en smal 2-1-sejr.
I fredagens sidste kamp i premiererunden vandt Herlev med 5-4 hjemme over Esbjerg. Den ordinære spilletid endte 4-4, og sjællænderne sikrede sig først sejren efter overtid og straffeslag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned