De behøver hverken skjold eller sværd for at ligne en flok krigere.
Sønderjyske imponerede nok engang på fremmed græs. Trods en udvisning af Andrei Sidorenkov efter en halv time fightede Haderslev-holdet sig til point for sjette gang i træk på fremmed græs i fredagens 1-1-kamp i Aalborg.
Sønderjyderne føler sig samtidig sikre på, at holdet har kvalitet til at forblive i SAS Ligaen, selv om Randers FC under nedrykningsstregen er begyndt at hale ind på dem. Afstanden er seks point.
- Vi kigger ikke på Randers. Det lærte sidste sæson os. Det hjælper kun noget at kigge på sig selv. Fortsætter vi med at fighte sådan her, bliver vi oppe, understreger Sønderjyske-keeper David Ousted.
- Det kan godt være, at Randers henter mange point. Men vi skal nok få vores point også, garanterer sønderjydernes cheftræner Michael Hemmingsen.
Sønderjyske oser af stolthed over, at de trods den talmæssige underlegenhed, formåede at holde AaB væk fra egen zone i store dele af kampen.
Først i de sidste ti minutter kneb det med at fastholde hjemmeholdet på afstand.
- Stor ros til drengene. Ærgerligt at vi ikke lige kan holde de sidste tre-fire minutter. Det er bittert, at man ikke vinder, når de først scorer så sent. Men okay, efter omstændighederne bør vi ikke være kede af at få et point med heroppe fra, konstaterer David Ousted.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker