Sønderjyske forbereder vinter under stregen
Foto: Scanpix / søRen Bidstrup /Scanpix
Scanpix / søRen Bidstrup /Scanpix
Nul point de seneste seks kampe og seks point op til nedrykningsstregen. Det er status efter Sønderjyskes 0-3-nederlag til FC Nordsjælland lørdag aften.
Sønderjyske-træner Lars Søndergaard erkender, at situationen er kritisk, og med bare tre kampe tilbage inden vinterpausen, forbereder han sig på en vinter under stregen.
- Jeg sagde inden kampen mod Nordsjælland, at vi skulle have seks point i de sidste fire kampe inden vinterpausen, siger træneren.
- Vi kommer ikke væk fra sidstepladsen, eller i hvert fald bundplaceringen, men det må vi acceptere. Det kan også vise sig at være en fordel, for tidligere har vi været bange for at ryge under stregen.
- Nu har vi ikke noget at være bange for længere. Vi skal fokusere på, at vi har en mulighed, når foråret starter, så vi har noget at skyde med der, siger træneren.
Lars Søndergaard har bemærket, at andre betragter Sønderjyske som sikre nedrykkere.
- 99 procent af Danmarks befolkning har nok dømt os som nedrykkere, men heldigvis sidder der en flok inde i vores omklædningsrum, som stadig tror på det, siger Lars Søndergaard.
Træneren får opbakning fra klubbens sportschef Ole Nielsen, der så bedre tegn mod FC Nordsjælland.
- Vi skal ud og arbejde hårdt videre. Der findes ingen trylleformular, ud over hårdt arbejde. Det forsøgte vi mod FC Nordsjælland, men personlige fejl gjorde det svært.
- Vi skal have elimineret de fejl og så arbejde videre med det, vi er i gang med. En sejr er den bedste medicin, siger Ole Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker