Sønderjyske forlænger med efterårets mur på målstregen
Lukas Fernandes har forlænget sin aftale med Sønderjyske frem til sommeren 2020. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Bonnerup Claus
Polfoto/Bonnerup Claus
Lukas Fernandes stod et fantastisk efterår i Sønderjyske, som nu har forlænget hans kontrakt.
Der er styr på målmandssituationen i fodboldklubben Sønderjyske.
Mandag har sønderjyderne forlænget aftalen med førstemålmand Lukas Fernandes, og samtidig har man hentet Patrick Born i Middelfart som tredjemålmand.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Mens Born har fået en aftale for resten af sæsonen, har Lukas Fernandes bundet sig på en aftale frem til sommeren 2020.
- Lukas har udviklet sig kraftigt i den periode, som han har været i klubben. Vi håber, at han kan fortsætte den udvikling, og derfor er vi naturligvis glade for den nye aftale, lyder det fra sportschef Hans Jørgen Haysen.
Efter en træg start på sæsonen fik 23-årige Fernandes chancen i stedet for veteranen Marin Skender, og efter en skidt begyndelse viste Lukas Fernandes storspil i resten af efteråret.
Han har vogtet målet i holdets seneste 13 kampe i Alka Superligaen, og her er det blevet til syv clean sheets.
Det har været med til at sende vicemestrene fra den tunge ende af tabellen og op på den sjetteplads, som er sidste adgangsbillet til medaljeslutspillet i Superligaen.
Der resterer fem runder af grundspillet i Superligaen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde