Sønderjyske forlænger med kroatisk keeper
Den kroatiske fodboldmålmand Marin Skender har gjort det så godt hos Sønderjyske i forårssæsonen, at superliga-klubben nu har ham på kontrakt frem til sommeren 2015.
33-årige Skender blev hentet i vinterpausen på en aftale for resten af sæsonen, men efter redningen i Superligaen er målmanden blevet belønnet.
- Marin Skender er en klassemålmand. Han har fra første færd leveret en konstant og overbevisende indsats. Han er umådelig ambitiøs og målrettet, og tillige er han en fantastisk person i omklædningsrummet.
- Marin Skender har bidraget flot til resultaterne i dette forår, hvor han har leveret flere kampafgørende redninger.
- Han er med sin autoritet og udstråling en tryg og sikker, sidste skanse i det lyseblå forsvar, og vi er rigtig glade for, at det lykkedes at forlænge samarbejdet med ham, siger sportschef Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.
Kroaten blev hentet i georgiske klub Dila Gori.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker