Sønderjyske forlænger med rutineret nøglespiller
Niels Lodberg har forlænget sin kontrakt, så han mindst spiller sæsonen færdig hos Sønderjyske.
Den 34-årige fighter Niels Lodberg vil også i forårssæsonen være en del af Sønderjyskes superligamandskab.
Lørdag meddelte klubben, at Lodberg forlænger sin kontrakt, der ellers udløb ved årsskiftet. Han har forlænget frem til sommeren 2015.
Men der kan sagtens blive tale om en yderligere forlængelse til den tid, fortæller klubbens sportschef, Hans Jørgen Haysen.
- Niels Lodberg har i dette efterår spillet kontinuerligt og på et meget højt niveau. Derfor var det også en selvfølge at prøve at forlænge samarbejdet.
- Fortsætter han med at levere på samme niveau i forårets kampe, ser vi også positivt på en yderligere forlængelse af kontrakten fra sommeren 2015, siger Haysen til klubbens hjemmeside.
Lodberg har været en del af startopstillingen i 13 ud af 14 ligakampe i denne sæson, og for to uger siden var han manden bag 1-1-udligningen i Telia Parken mod FC København.
Tidligere i karrieren har han spillet for Horsens, FC Nordsjælland og Lyngby.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde