Sønderjyske forlænger med to spillere
Forsvarsspilleren Søren Mussmann og midtbanespilleren Andreas Oggesen har forlænget deres kontrakter med superliga-klubben Sønderjyske.
Begge spillere havde kontraktudløb næste sommer, men nu har Sønderjyske papir på dem begge frem til 30. juni 2016.
Sportschef Ole Nielsen er meget tilfreds med aftalerne.
- Det er en vigtig del af målsætningen i Sønderjyske, at vi samarbejder med landsdelens fodboldklubber om udviklingen af de mange dygtige talenter, der løber rundt på banerne i Sønderjylland.
- Søren Mussmann og Andreas Oggesen har været en del af det lyseblå talentudviklingsprojekt og er nok to af de største talenter i nyere tid i Sønderjyske.
- De har begge også været inde omkring forskellige U-landshold og har i 2013 spillet en række kampe på højeste niveau i Superligaen.
- Andreas Oggesen og Søren Mussmann har fortsat den gode udvikling efter sommerpausen, og derfor tror vi også på, at de er fremtidens spillere i Sønderjyske.
- De møder op til træning og kamp med stor ydmyghed og vilje til at suge til sig fra trænerstaben og de mere erfarne spillere på holdet. Det viser, at de er i besiddelse af den helt rigtige indstilling til seniorfodbold på eliteniveau, siger Ole Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde