Sønderjyskes Anders Östli sad med en forbinding om sin ankel efter 0-0-kampen søndag mod Randers FC i Superligaen.
Et symbol på offerviljen i den efterhånden velkendte og organiserede Sønderjyske-defensiv. En kamp om bolden med Randers FC's Anders Egholm endte med et åbent sår og syv sting.
- Det gør rigtig ondt. Jeg kan mærke min puls i anklen, siger Anders Östli, der er tilfreds med det uafgjorte resultat:
- Vi ved, hvad Randers står for, men vi lukkede godt af defensivt, og det var en fair pointdeling. En sejr havde dog smagt bedre, siger Anders Östli.
For at få en sejr manglede Sønderjyske at bide mere fra sig offensivt, mener han.
- Vi manglede at følge op på vores angreb. Det blev til tider lidt for ensomt for vores angribere, siger Anders Östli, der samtidig glæder sig over en god sæsonstart med 10 point efter syv kampe.
Sønderjyske-angriber Kenneth Fabricius stillede sig også tilfreds med det ene point.
- Det var en lige kamp, hvor begge hold ventede på en mulighed for at straffe hinanden. Det er generelt tætte kampe mod Randers, men jeg havde en god fornemmelse forinden, siger Kenneth Fabricius.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde