Sønderjyske-helten efter uafgjort: Ikke helt fortjent
Johan Absalonsen er glad for det ene point mod Randers, selv om det i hans optik ikke var helt fortjent.
Johan Absalonsen mener, at det ikke var helt fortjent, at Sønderjyske kom fra Randers med et enkelt point efter 1-1 mod kronjyderne. Absalonsen selv var manden bag det ene point, da han udlignede i dommerens tillægstid.
- Vi havde ikke fortjent et point. Randers var det bedste hold, og de var bedst på bolden. De havde fortjent sejren, hvis man ser på spillet over hele kampen, siger Johan Absalonsen.
Han hæfter sig dog ved, at gæsterne aldrig gav op, og at den fight, de viste til sidst, var det, der gjorde udslaget for sønderjyderne.
- Vi arbejdede hårdt, og vi troede på tingene, da det så svært ud, og det gav os et point. Vi spillede ikke godt, og nå vi kan få et point med fra sådan en kamp, så skal vi være rigtig glade, siger han.
- Det føles som om, vi vandt kampen, fordi vi udlignede så sent. Vi vandt det ene point, og vi kan tage hjem med en god følelse.
Sønderjyske-træner Jakob Michelsen er også fint tilfreds med det ene point i en svær udekamp.
- Vi kom for at vinde kampen, og vi lagde godt ud. Randers tog dog mere og mere over, og de var meget bedre end os i anden halvleg, så det var fint, at vi kunne slippe herfra med et enkelt point.
- Det var en typisk premierekamp, der var præget af lidt langsomt spil og mange boldtab, men vi kom på tavlen, og det er vi glade for, siger Jakob Michelsen.
Med det uafgjorte resultat kravler Sønderjyske op på en foreløbig tredjeplads, og næste opgave i Alka Superligaen er søndag i næste uge, hvor Brøndby kommer på besøg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde