Sønderjyske henter gammel kending på kort kontrakt
Adama Guira (til højre), som her ses spille for Sønderjyske tidligere i karrieren, er igen af finde i Haderslev-klubben. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sønderjyske henter midtbanespilleren Adama Guira på en kort kontrakt, der løber i resten af denne sæson.
Fra 2013 til 2016 spillede Adama Guira 110 kampe for Sønderjyske.
Nu skifter den 32-årige midtbanespiller tilbage til Sønderjyske, der har hentet Guira på en kort kontrakt, der løber i resten af sæsonen.
Guira var uden klub, efter at han stoppede i en asiatisk klub i oktober, og han kan derfor skrive kontrakt uden for transfervinduet.
Sønderjyske-sportschef Hans Jørgen Haysen glæder sig over tilgangen.
- Vi har set på muligheder for, hvad der er frit på markedet, og her fik vi kendskab til vores gamle kending.
- Vi er gået ind i et travlt forår, hvor der venter mange kampe i Superligaen og forhåbentligt en hel håndfuld i Sydbank Pokalen, og der vil vi gerne stå så godt rustet som muligt.
- Her har vi fået en spiller, der kan byde ind med noget andet, end det vi har i forvejen, og derfor giver det god mening at tage ham ind nu, så vi styrker truppen til de udfordringer, der venter, siger Haysen til klubbens hjemmeside.
Sønderjyske solgte Guira til franske Lens i 2016, og siden rykkede midtbanekrigeren fra Burkina Faso til AGF fra 2017 til 2019, hvor det blev til 52 kampe.
Her spillede Guira blandt andre under den daværende AGF-træner Glen Riddersholm, som i dag er cheftræner i Sønderjyske.
Det er ikke første gang, at Riddersholm henter en spiller, han allerede kender i forvejen.
Sportschef Hans Jørgen Haysen, der selv skifter til AGF fra marts, forklarer da også, at netop forhåndskendskabet til Guira er blandt årsagerne til, at Sønderjyske har slået til.
- Det har stor betydning, at han kender os, og vi kender ham. Det betyder, at han kan gå ind i klubben fra dag ét, og Sønderjyske er næsten som et andet hjem for ham.
- Han er en hårdfør og driftssikker spiller, og han spillede også to landskampe med fuld spilletid i november, så vi tror, at vi hurtigt kan gøre brug af ham, siger Haysen.
Guira starter i klubben i næste uge. Dermed kan han ikke være med i Sønderjyskes superligakamp søndag hjemme mod Vejle.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde