Sønderjyske henter Kroon tilbage fra FC Midtjylland
Simon Kroon er tilbage i Sønderjyske-trøjen, da klubben har lejet ham resten af sæsonen. Foto: Scanpix/Claus Fisker
Scanpix/Claus Fisker
Simon Kroon vender tilbage til Sønderjyske, som har lejet den tidligere profil hos FC Midtjylland.
Superligaklubben Sønderjyske henter Simon Kroon på en lejeaftale i FC Midtjylland. Det skriver Sønderjyske i en pressemeddelelse.
Svenske Kroon blev for et år siden hentet af FC Midtjylland i netop Sønderjyske, men det blev aldrig til den store succes for midtbanespilleren, og sønderjyderne er glade for at have ham tilbage i Haderslev.
- Vi ved jo, hvad Simon Kroon står for og ikke mindst, hvad han kan på banen med en bold, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.
- Han vil kunne gå direkte ind i truppen og på holdet, og så har han den speed, vi har eftersøgt. Vi henter først og fremmest Simon Kroon nu for at stå med de stærkest mulige kort til et hæsblæsende og spændende forår.
Simon Kroon blev hentet til FC Midtjylland i en opsigtsvækkende handel, da han kom til Herning med to andre holdkammerater fra Sønderjyske i skikkelse af Marc Dal Hende og Janus Drachmann.
Den 24-årige svensker er lejet for resten af sæsonen, og hans kontrakt med FC Midtjylland løber til 2020.
Han har tidligere spillet for Limhamns IF og Malmö FF i hjemlandet Sverige.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker