Sønderjyske henter tidligere FCK'er i Skotland
Danny Amankwaa skifter til Sønderjyske efter et år i Hearts. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den tidligere FC København-spiller Danny Amankwaa skifter fra Hearts til Sønderjyske på en etårig kontrakt.
Fodboldspilleren Danny Amankwaa fortsætter sin karriere i superligaklubben Sønderjyske.
Klubben beretter i en pressemeddelelse, at den 24-årige offensivspiller har fået en etårig kontrakt.
Amankwaa, der i seks år tørnede ud for FC København, er hentet i skotske Hearts.
- Amankwaa har været et kæmpe talent, der har spillet masser af kampe for den bedste klub herhjemme, men det lykkedes ikke helt at bryde igennem i udlandet, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.
- Han har haft nogle bump undervejs med skader og manglende spilletid, men nu skal vi have ham i gang igen, og hvis han kan finde tilbage til det, han tidligere har vist, så bliver det voldsomt.
Amankwaa fik et år i Skotland uden megen spilletid og skal nu bevise sig over for den nye træner i Sønderjyske, Glen Riddersholm.
- Sønderjyske var den klub, der ville mig mest, og jeg havde nogle gode samtaler med Glen Riddersholm, og jeg tror, det bliver et godt samarbejde.
- Min form er rigtig god, selv om jeg ikke har spillet så meget, men jeg har spillet træningskampe og føler mig skarp og har også kun haft en uges pause, siger Danny Amankwaa.
Han tiltræder med øjeblikkelig virkning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde