Sønderjyske henter ung afrikaner til midtbanen
Sønderjyske har haft travlt over sommeren, og klubben kan nu præsentere endnu en forstærkning.
Superligaklubben Sønderjyske henter den camerounske midtbanespiller Victor Sylvestre Mpindi Ekani på en fireårig kontrakt, efter den 20-årige spiller var til prøvetræning i klubben i maj.
Det skriver Sønderjyske i en pressemeddelelse.
- Victor Ekani er stærk og god til at bryde boldene på den centrale midtbane. Han er en lovende og ung spiller, som skal bygges op. Der er helt sikkert et rigtigt spændende potentiale i ham, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.
- Vi har fået et godt indtryk af Victor Ekani i løbet af de 14 dage, som han var hos os tidligere på foråret. Han viste sig også fint frem i forbindelse med to kampe på reserveligaholdet.
Ekani kommer fra den camerounske klub AS Fortuna.
Klubben fra Haderslev har hentet flere spillere i sommerens transfervindue.
Emil Scheel, Stefan Gartenmann, Mads Hvilsom, Niki Zimling, Sebastian Mielitz er kommet til, og der er indgået aftale med Søren Frederiksen, der kommer til fra Viborg efter årsskiftet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned