I sidste sæson oplevede superligaklubben Sønderjyske en af sine sportslige højdepunkter, da holdet sendte FC København ud af pokalturneringen med 5-0.
I denne sæson vil sønderjyderne ikke huske turneringen for noget positivt, for holdets første kamp blev også holdets sidste. Hele 0-4 tabte Sønderjyske på udebane til FC Fredericia fra 1. division.
Kampen var reelt afgjort allerede efter 25 minutters spil af første halvleg, da Jesper Christiansen med sin anden scoring bragte hjemmeholdet foran med 3-0. Også Søren Friis og Henrik Smedegaard kom på scoringslisten.
Bedre gik det for Sønderjyskes superligakolleger fra Randers FC og AC Horsens, der begge gik videre efter sejre på 4-1 over henholdsvis Skovbakken og Brabrand.
AGF, der sidste sæson rykkede ud af superligaen, var tæt på endnu en stor skuffelse. Men holdet formåede til sidste at sende Odder IGF fra Danmarksserien ud i kraft af en scoring til 1-0 i dommerens tillægstid.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker