Forsvarsspilleren Thomas Hansen ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at få point med fra Parken.
- Vi gjorde egentlig det, vi skulle. Vi holdt dem væk fra chancer og skabte også selv nogle muligheder, hvor vi kunne have scoret.
- Så vi kan godt være vores indsats bekendt, men vi kan selvfølgelig ikke bruge nul point til noget, siger Thomas Hansen.
Særligt i første halvleg lykkedes det Sønderjyske at presse FC København, men det overrasker ikke forsvarsspilleren, at de danske mestre måtte slås for sejren.
- Jeg er ikke overrasket, for vi tror på vores egne evner, og vi kan godt spille noget fornuftigt fodbold.
- Vi vidste, at kunne vi gøre det godt, ville der komme nogle kontrachancer, som kunne give os en føring, siger Thomas Hansen.
Sønderjyskes cheftræner Lars Søndergaard kan også godt leve med nederlaget til FCK.
- Jeg er tilfreds på holdets vegne. Et nederlag er et nederlag, men det her er måske lidt lettere at tage med, siger han med henvisning til, at det ikke er forventeligt, at Sønderjyske får point mod Superligaens tophold i Parken.
Efter de første forårsrunder har sønderjyderne endnu ikke fået point, men de har også været involveret i to svære udekampe mod FCK og Brøndby.
Nu ser Lars Søndergaard frem mod næste runde, hvor Silkeborg er modstanderen.
- Det er en anden situation, for i den kamp kan vi være mere resultatorienterede end procesorienterede. Vi skal til at have nogle point på kontoen, og det er en god anledning til det, siger Lars Søndergaard.
Sønderjyske ligger nummer 10 med seks point ned til Lyngby under nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker