Sønderjyske må undvære Bechmann i en måned
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
Superligaklubben Sønderjyske er svækket offensivt i noget tid endnu. Det står klart, efter at sønderjydernes angriber Tommy Bechmann er ude i en måned med en knæskade.
Det var ellers ventet, at Bechmann snart ville være klar. Men en skanning af Bechmanns knæ har vist, at angriberen har ledmus, der skal opereres væk på fredag.
- Hvis alt går vel, kan han være træningsklar om to-tre uger, og med lidt god vilje er han klar til kamp igen om en måneds tid, siger Sønderjyskes sportschef Ole Nielsen til jv.dk.
Sønderjyske er dermed noget ramt i offensiven. Profilerne Lasse Vibe og Eyjolfur Hedinsson skiftede i sommer klub, og det betyder, at Sønderjyske er uden de tre spillere, der i sidste sæson scorede over halvdelen af sønderjydernes 53 superligamål.
- Vibe lavede 13 mål for os, Hedinsson seks og Bechmann otte, så det er 27 mål, der er væk. Det er lidt en streg i regningen, siger Ole Nielsen.
Også midtbanespilleren Adigun Salami er skadet, og den tidligere FC Midtjylland-profil er ude i resten af 2013.
I weekenden måtte angriberen Kenneth Fabricius udgå efter blot 24 minutter med en skade i 1-1-kampen ude mod OB, men han er klar nok til søndagens hjemmekamp mod Brøndby.
- Han er blevet lappet sammen igen, efter den skade han fik ved øjet mod OB, og han trænede allerede med mandag, så han bliver helt sikkert klar til kampen, siger Ole Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde