Sønderjyske må undvære profil i vigtig kamp om slutspil
Johan Absalonsen kommer ikke med i kampen mod Randers FC. Foto: Polfoto/Holte Christer
/ritzau/Christer Holte
Johan Absalonsen, der blev skadet mod OB, kommer ikke med i Sønderjyskes vigtige kamp mod Randers FC.
Fodboldklubben Sønderjyske kommer til at klare sig uden Johan Absalonsen, når klubben på søndag tager imod Randers FC.
Det sker i sidste runde af grundspillet i en kamp, hvor begge hold skal forsøge at kvalificere sig til medaljeslutspillet i Alka Superligaen.
Offensivspilleren blev skadet, da Sønderjyske søndag vandt 1-0 ude over OB.
- Johan har fået en forstrækning i baglåret, som vi behandler, og vi regner med, at skaden holder ham ude i to-tre uger, siger Sønderjyskes fysioterapeut, Carl Hamann, til bold.dk.
Sønderjyske spillede sig med sejren op på femtepladsen i Superligaen med 36 point for 25 kampe. Randers FC er nummer seks med 33 point.
Mandag aften kan Randers dog blive passeret af AaB, hvis nordjyderne vinder hjemmekampen mod FC Midtjylland.
De seks bedste hold kommer videre til medaljeslutspillet, mens de otte øvrige hold skal spille om at undgå nedrykning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde